Kælder
Foreningens kældre har tidligere huset pulterum for beboerne. På grund af opstigende grundfugt tog bestyrelsen for år tilbage den beslutning, at der ikke længere skulle være pulterum af træ i kælderen, og derfor blev de afviklet.
I dag er der kun to pulterum tilbage i kælderen, som i mellemtiden er blevet fin tør efter vi i foråret 2004 fik etableret en vertikal fugtspærring på gadefacaden. Denne blev lavet på den måde at vi fik støbt et decideret beton fundament under vores grundmurede gadefacader. Det har fuldstændigt holdt fugten ude, så selvom det var et dyrt projekt var det pengene værd.
Arbejdet med at grave den eksisterende grundmurede facade ud, har efterladt en bred "arbejdskanal" langs den indvendige kælderfacade. Med tiden er det planen at resten af kælderen skal ned i niveau med denne kanal, så den faktiske loftshøjde i kælderen stiger, og kælderen bliver mere anvendelig.
Selvom der i dag er tørt i kælderen har vi besluttet, ikke at tillade den store brug af kælderarealerne, da der hurtigt kan ophobe sig uønskede effekter.
I kælderen under Århusgade 25 ligger der dels et fællesvaskeri (læs mere om dette andetsteds), og dels et aflåst cykelrum, hvor man kan kan opbevare særligt kostbare cykler. Man kan få adgang til dette særlige rum ved henvendelse til bestyrelsen.
I kælderen under Randersgade 55 og Århusgade 27 er der dels et fællesbad (som man kan læse mere om andetsteds) og dels foreningens aflåste fyrrum, hvor fjernvarmeanlægget er placeret.