Forbedringsværdier

Når man skal opgøre de individuelle forbedringsværdier, skal dette ske i henhold til vedtægterne samt i henhold til det forbedringsværdikatalog, som Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) udgiver.

Skema og katalog er gengivet nedenfor:

Eksempel på korrekt udfyldt forbedringsværdiopgørelse




Større individuelle arbejder i lejligheden er reguleret dels via foreningens vedtægter og dels via lovgivningen og offentlige myndigheders håndtering af denne. I Københavns Kommune kan man på kommunens hjemmeside under "Bolig og Byggeri" se mere om de særlige forhold, der er gældende for byggearbejder.


Man kan også finde de nødvendige blanketter her - herunder blanketterne "Ansøgning om Byggearbejde" og "Fuldmagt". Fuldmagtsblanketten skal underskrives af ejendommens ejer - dvs. Bestyrelsen - inden indsendelse til kommunen, og formålet med den er at dokumentere overfor kommunen, at foreningen er indforstået med, at der søges om eller anmeldes bygningsarbejder.


Byggeprojekter indeles ifølge bygningsreglementet i følgende kategorier

  • byggearbejder der kræver byggetilladelse


  • byggearbejder der kræver anmeldelse

Byggetilladelse


Byggearbejder der kræver byggetilladelse, er alt byggeri hvor beboelsesarealet udvides.

Det vil typisk være nye lejligheder i tagetagen eller udvidelse af en lejlighed med et areal i tagetagen. Det kan også være en ændring af et erhvervsareal til en beboelseslejlighed.


Anmeldelse


Byggearbejder der kræver anmeldelse er ændringer der foretages indenfor den eksisterende lejligheds vægge.

Det vil typisk være udvidelse af køkken, etablering af bad eller ændring af skillevægge. Det kan også være sammenlægning af lejligheder.

Proceduren ved større byggeprojekter er:


1)      Ansøgeren indsender til bestyrelsen en ansøgning om udførsel af byggeprojektet vedlagt

  • en udførlig beskrivelse af de påtænkte arbejder
  • tegninger i korrekt målstoksforhold
  • fuldmagtsblanket fra kommunen
  • udfyldt ansøgningsblanket til kommunen (dvs. blanketten "Ansøgning om Byggearbejde", der benyttes både ved ansøgning om byggearbejder og ved anmeldlse af byggearbejder)

2)      Bestyrelsen behandler ansøgningen, og hvis der ingen anmærkninger er, underskriver Bestyrelsen fuldmagten og leverer den tilbage til ansøgeren

3)      Ansøgeren indsender ansøgningen/anmeldelsen, fuldmagten, projektbeskrivelsen og tegningerne til kommunen

4)      Kommunen behandler materialet og melder tilsagn eller afslag tilbage til ansøgeren

Jacob Hygom © 2011 • Privacy Policy • Terms of Use