Husorden


 1.      Husdyr


 


Det er tilladt at holde kat og andre mindre dyr som f.eks. fugl og marsvin. Hvis en andelsbolighaver ønsker at holde andre end de nævnte dyr, skal der ansøges hos bestyrelsen.


 


Det er ikke tilladt at holde hund i foreningen gældende fra den 3. maj 2010. Har en andelshaver før den 3. maj 2010 fået tilladelse til hundehold, fastholdes denne tilladelse. Dog tillades der ikke, at andelshaveren anskaffer en ny hund som supplement til den første eller som erstatning for den første.


 


Husdyr må ikke være til gene for andre andelshavere i foreningen.


 


Såfremt der er tvivl om, hvorvidt et dyr må holdes, jfr. ovennævnte betingelser, skal der ansøges skriftligt om tilladelse hos bestyrelsen. Bestyrelsen er forpligtet til at træffe beslutning senest 14 dage efter modtagelsen af den skriftlige ansøgning. Dyret må først anskaffes, når bestyrelsen har meddelt skriftlig tilladelse.”


 


2.      Affald


 


De af foreningen opstillede affaldsbeholdere skal benyttes. Er der opstillet beholdere til papir, må papiret ikke smides i de almindelige affaldsbeholdere. Storskrald må kun henstilles i foreningens storskraldsrum.


 


Med storskrald forstås løst kasseret indbo, der ikke har været mur- eller nagelfast, samt andet der ikke overholder størrelsesbegrænsningen for dagrenovation (enkeltdele max. 100 x 20 x 20 cm.) Større grene, træstammer og stubbe medtages også som storskrald. Bygningsaffald, mur- og nagelfaste dele, max. 150 kg. pr. afhentning. Andelshaverne skal selv sørge for at fjerne al anden form for skrald.


 


Såfremt der fremover henstilles skrald på foreningens arealer, er bestyrelsen berettiget til at engagere flyttefolk e.l. med henblik på for andelshaverens regning at få det nævnte skrald fjernet.


 


3.      Motorcykler, cykler, knallerter, barnevogne m.m.


 


Motorcykler, cykler, knallerter m.m. må ikke henstilles i opgange, porte eller på steder, hvor der er markeret et forbud. Barnevogne må godt henstilles i opgangene.


 


4.      Vaskemaskiner m.v.


 


Opvaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler skal installeres således, at de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for ejendommen og de øvrige andelshavere. Vaskemaskiner og tørretumblere må ikke installeres i lejlighederne, idet andelshaverne henvises til at anvende foreningens fælles vaskeri. De vaskemaskiner og tørretumblere, som p.t. er installeret, har ret til at forblive, men må ikke udskiftes med nye maskiner. Maskinerne skal endvidere fjernes, når de pågældende lejligheder overdrages.


 


Brug af boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke finde sted efter kl. 20.00, og i weekenden samt på helligdage ikke før kl. 9.00.


 


5.      Musik


 


Afspilning af musik skal finde sted, så det ikke er til gene for de øvrige andelshavere. Musik må, bortset fra helt enkeltstående tilfælde, ikke kunne høres udenfor lejligheden mellem kl. 23.00 og kl. 8.00.


 


 


6.      Vaskeri


 


Foreningens vaskeri skal holdes rent og ryddeligt. Tøj må kun tørres på den anviste plads.


 


7.      Kælderrum og loftsrum


 


Kælderrum og loftsrum skal være forsynet med tydelig navn og adresse samt hængelås. Loftsrummet skal ryddes ved fraflytning. Såfremt dette ikke er sket inden 8 dage efter fraflytning, kan bestyrelsen lade arbejdet udføre på den fraflyttedes regning.


 


Brænde og andet træ må ikke opbevares i kælderrum.


 


8.      Yderdøre m.m.


 


Yder- og kælderdøre skal holdes forsvarligt lukket.


 


 


---ooo0ooo---


 


 


Væsentlig eller gentagen overtrædelse af nærværende husorden kan medføre eksklusion af andelsboligforeningen.


 


---ooo0ooo---


 


 


Således vedtaget på andelsboligforeningens generalforsamling den 03.05.2010

Jacob Hygom © 2011 • Privacy Policy • Terms of Use